Det kan være overvældende, at få sin hvalp hjem. Glæden er stor, men usikkerhed kan opstå!
Er det rigtigt det jeg gør? Hvorfor bider min hvalp så meget? Min hund tisser i sengen? Min hvalp piver og hyler, når jeg forlader den!
Alle disse spørgsmål vil jeg gerne hjælpe dig med, så du med ro kan få den bedste start med din hvalp.
Jeg vil også lære dig og din hvalp nogle små øvelser, så I kommer igang med nogle af de færdigheder, der vil hjælpe din hund med at blive tryg i sit nye hjem og den store verden, den skal udforske
Efter mit hvalpe-besøg hos Ponyo, endte jeg i denne skønne klumme i Politiken.
Citater fra klummen:
“Løsningen kom gående op ad trappen. Det var et hjemmebesøg, og hun var venlig, kostede 1.200 kroner i timen og var hver en øre værd, skulle det vise sig. Det var ikke det, at hundetræneren var tidligere primaballerina, men der var en andægtighed over rummet, så snart hun var i det. En værdighed i hendes fremtoning. Som stod i stærk kontrast til min egen”
“Hun lavede koncentrationsøvelser med hunden. Hun lærte den at sitte. Hun lavede snudedutteøvelser. Hunden sad stille på gulvet imens, løftede snuden og så op på hende med sine store, interesserede øjne. Rolig. Kærlig. Sød. Og tilsyneladende lykkelig over, at nogen kunne sproget. »Hvor ér hun bare fin. Tillykke! Det er en dejlig hund, I har fået. Og hun er intelligent. Hun er meget, meget lærenem«, sagde hundetræneren. Imens så jeg på Ponyo og voksede et par centimeter i højden. Og et par kilometer tættere på hunden.”